onsdag den 21. november 2012

Koncept, målgruppe og persona

På nuværende tidspunkt arbejder vi på konceptet. Ud fra vores kortsortering, kom vi frem til en række koncepter vi kunne arbejde videre med, og vi har nu rundet det ned til et enkelt som er blevet finpudset. Men før vi går videre, vil vi lige høre en lærer ad, om konceptet fungerer eller ej.


Derudover har vi fået beskrevet vores målgruppe:
Målgruppen består af mænd og kvinder som arbejder i en virksomhed. Alderen er irrelevant, da alle på en virksomhed har mulighed for at deltage. Umiddelbart består målgruppen af folk med en dårlig livsstil, da det er dem som vi skal have plantet en interesse og motivation i. Det er ofte også disse som har det lidt hårdere på arbejdet, da deres usunde livsstil gør dem energiforladte.

Målgruppen gør dagligt brug af en computer og eventuelt en smartphone. De er på den måde mere eller mindre opdaterede på dette punkt, og gør umiddelbart også brug af sociale medier, enten i høj eller lav grad.

Derudover har vi fået udarbejdet to personaer, Anna Nielsen og Lasse Skovgaard. Vi har valgt at det i højere grad skal være vores personaer som beskriver vores målgruppe, da målgruppen umiddelbart er meget bred, og derved er svær at beskrive hvis der skal mange ord på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar